Leverandører
Bachiller er en spansk virksomhed grundlagt i 1968, der designer og konstruerer vakuumtørrere og Nutsche filtre/tørrere til processer i den kemiske, farmaceutiske og fødevareindustrien i hele verden. Bachillers tekniske løsninger imødekommer de høje og specifikke krav, der er i de respektive markeder.
Hovedkontor, produktion og pilotanlæg er placeret nær Barcelona.
Bauermeister Zerkleinerungstechnik blev grundlagt i Hamburg i 1882 og hører under Probat-koncernen. Bauermeister leverer unikt og højt specialiseret udstyr til forarbejdning af f.eks. kakao og nødder, ligesom man har et bredt program af produkter til formaling eller neddeling af tørre levnedsmidler samt af kemiske og farmaceutiske produkter.
Buckau-Wolf (BWS Technologie) fremstiller maskinudstyr til den kemisk-tekniske industri og til levnedsmiddelindustrien, bl.a. ekstraktionsanlæg og centrifuger til sukkerfabrikker. Buckau-Wolf er førende eksperter inden for udstyr til mixning, homogenisering, pasteuriserings- og emulgeringsprocesser baseret på deres homogenisator Supraton.
Dywidag Systems International (DSI) er aktiv inden for byggeri og geoteknik: Udvikling, fremstilling, levering og indbygning af betonforspændings-systemer samt jord- og klippeankre. DSI’s specialister kan tilbyde rådgivning ved projektering af alle former for betonkonstruktioner, hvor der er tale om forspænding og komplicerede armeringer. De har et bredt udvalg af jord- og klippeankre samt mikropæle til geotekniske konstruktioner.
Glatt tilbyder intelligent partikeldesign til generering og funktionalisering af pulver og granulat med variable egenskaber. Fluidbed- og spouted bed-teknologier er vigtige processer til optimering af pulveregenskaber med veldefineret sprøjteagglomerering, sprøjtegranulation, sprøjtecoating eller (mikro-)indkapsling eller en kombination af disse. Glatt tilbyder bistand fra tidligt i produktudarbejdelsesfasen og procesudviklingen til planlægning af opskalering og den endelige produktionslinje. Som et resultat heraf kan produktionsanlæg til levnedsmidler og foder, finkemikalier og farmaceutiske applikationer planlægges og idriftsættes med hjælp fra Glatts proces- og anlægstekniske medarbejdere. Afhængigt af krav kan kapaciteter skaleres mellem 100 kg/h og 10 t/h eller mere.
Keit er et britisk firma med fokus på udvikling af spektrometre baseret på FTIR-teknologi til on-line procesovervågning og kontrolapplikationer inden for fremstillingsindustrien. Keit introducerede IRmadillo som et analyseinstrument, der gør det muligt at lave kontinuerlig realtidsprocesanalyse af væsker i industrielle miljøer, hvor man med standardinstrumenter oplever udfordringer. Med Keits IRmadillo kan producenter på pålidelig vis overvåge og kontrollere processer inden for kemisk, petrokemisk, olie og gas-, biobrændsels-, farmaceutisk, biotek- og fødevareindustri.
OAR i Oxford blev dannet i 70’erne og har gennem tiden ændret sig fra at være en forsknings- og udviklingsvirksomhed til også at inkludere fabrikation. OAR er leverandør af UHV- og HV-komponenter og -systemer til deponering af tyndfilmsmaterialer, også når det gælder specialløsninger til almindelige deponeringsopgaver.
Russell har siden grundlæggelsen i 1934 leveret sigter og separatorer til den kemiske, farma- og fødevareindustrien. I dag er de den eneste producent af både sigter/separatorer og ultralydssystem. I 1990 udvidede Russell produktprogrammet med selvrensende filtre til væskefiltrering. Russell har hovedsæde i Middlesex, England og har desuden fabrikker i Belgien og USA.
Sartorius er en førende international producent og leverandør af udstyr til den farmaceutiske og bioteknologiske industri og laboratorier. Sartorius, der er opdelt i to divisioner henholdsvis Bioprocess Solutions division og laboratorieprodukt-divisionen, leverer produkter, løsninger og serviceydelser til kunder globalt.
Sartorius har udviklet banebrydende løsninger og har været med til at sætte standarder for engangsprodukter, der i øjeblikket anvendes i alle biofarmaceutiske produktionsprocesser.
Sheldon Manufacturing, Inc. er en amerikansk virksomhed med mange års erfaring i fremstilling af bl.a. anaerobiske kamre, inkubatorer, fugttestkamre, ovne og bade til brug inden for life science, farma, biomedicin, miljø og industri. Virksomheden har igennem alle årene arbejdet med at designe løsninger til produktion og forskning, hvilket klart kommer til udtryk i alle projekter, de er involveret i, og de er kendt som leverandør af driftssikkert og pålideligt udstyr.
Sulzer Chemtech leverer både komponenter og total løsninger inden for “Mass Transfer Technologies”. Produktprogrammet består af blandt andet kolonnepakninger, bunde og indbygningsdele til kolonner inden for absorption, separation, stripning og reaktionsteknologi. Yderligere leverer Sulzer Chemtech statiske mixere til fødevareindustrien og den kemiske industri. Ud over at levere komponenter har Sulzer en stor procesviden og kan derfor yde engineering service og/eller lave totale løsninger inden for separationsteknologi som f.eks. solvent recovery, opkoncentrering af juice.
TOTEX Corporation er et japansk firma grundlagt i 1937, og man påbegyndte fremstilling af gummiballoner til meteorologisk brug i 1939. Disse balloner anvendes til at sende sonder op i atmosfæren, hvor meteorologiske forhold såsom tryk, temperatur, fugtighed, vindretning og vindhastighed registreres. TOTEX Corporations balloner anvendes af meteorologiske institutioner over hele verden til udarbejdelse af vejrprognoser og varsler samt overvågning af vejr, klima og miljømæssige forhold.
Vereinigte Füllkörper-Fabrikken GmbH & Co. (VFF) er Europas største producent af kolonnepakninger. Produktprogrammet består af blandt andet løse kolonnepakninger, strukturerede pakninger, væskefordelere, bæreriste og dråbefangere. Det alsidige produktionsprogram af fyldlegemer til kolonner omfatter alle størrelser og materialer såsom stentøj, porcelæn, speciel keramik, metal og plastik. VFF tilbyder gerne sin ekspertrådgivning, når det gælder opgavetilpassede løsninger.